Du har sikkert set det før. Et billede af en Habbo med en tekst både ovenover og nedenunder sig. Hvis ikke du har set det før, så kommer du til det nu.
Lav dine egne Meme-billede
I går skrev Habbo på deres Facebook-sider, at de har opdateret deres MEMEGEN. Meme Gen, eller Meme Generator, som det hedder i fuld stavelse, er en funktion som alle habboer kan benytte sig af nu. MEMEGEN er en super måde at lave sine simple Meme-billeder, hvor du efterfølgende kan sende det til dine venner, smart ikke? Du kan lave Meme-billederne i mange forskellige versioner, lige fra din egen avatar til en forvirrende kaktus. Du har også mulighed for at vælge en anden baggrundsfarve, samt skrive en toptekst og samt en bundtekst.
Det lyder da meget sjovt, hvordan gør man?
Der er et par måder du kan, men det er samme princip. Og her kan du læse om, hvordan du gør sådan og sådan.
Når du klikker på linket nederst i artiklen, vil du komme frem til forsiden af MEMEGEN, hvor der er 10 forskellige flag. Efter du har klikket på det danske flag, så kan du så småt gå i gang med at lave Meme-billedet. Det første man kan gøre er at vælge farven på baggrunden af billedet, som du kan se nederst på siden. Der er lidt at vælge imellem de 15 forskellige. Ved siden af baggrundens farver ser du en masse figurer. Her kan du vælge eget smag og behag, også er du faktisk næsten færdig med billedet. Det sidste der er tilbage er teksten. Du kan som sagt skrive en toptekst oppe i toppen, samt en bundtekst nede i bunden af billedet. Her kan du skrive lige hvad det passer dig.
Hvis vi går tilbage til toppen med alle de forskellige Habbo-figurer, så kan du også få din egen Habbo-avatar ind i billedet. Du skal blot klikke på den knap, der er ved dronningens venstre side. Derfra kan du vælge, hvordan hovedet og kroppen skal vende, og om figuren skal sidde, stå eller vinke. Under det kan man også se de forskellige ansigtsudtryk, hvor du kan vælge fra en grædende avatar til en glad avatar. Man kan også have en lille drink, is eller gulerod i hånden, hvis man ønsker det. I bunden af Avatar-indlæseren skal du skrive din brugers Habbo-navn, og derefter klikker på ”Indlæs”, som du kan se nederst til venstre.
Nu er dit Meme-billede færdigt, og det er muligt at gemme Meme-billedet. Du klikker blot på den floppydisk, du ser ved siden af blyanten hvorefter du klikker ”Gem” som er nederst til højre
Klik på billederne for at se det fulde billede!
Gå direkte til MEMEGEN-funktionen ved at klikke her!
Kilder: Habbos Facebook-side & Habbos.es